Hvad er det vigtigste for dig?

At tage kørekort for første gang er en stor ting,
- det skal kun gøres én gang 😉

Selvfølgelig er prisen vigtig, derfor skal det også være 100% gennemskueligt hvad der er af udgifter ved at tage kørekort. Jeg tager ikke ekstra gebyrer til bestilling af prøver, motorvejstillæg, forsikringer, miljøafgifter eller lignende, men har dog tillæg for kørsel på hverdage efter kl 16:00 (undtaget lovpligtig mørkekørsel) og for eventuel kørsel i weekender.

Mine priser er ikke de laveste, og derfor er jeg heller ikke presset til at gå på kompromis med tiden jeg bruger på den enkelte elev.

Undervisningen i teori foregår ved dialogbaseret tavleundervisning (hvilket i øvrigt er et lovkrav!), - og i bilen bruges tiden på undervisning frem for sociale medier og snakken i telefon! Det betyder samlet set, at prisen for dit kørekort hos JAPI Trafikskole kan konkurrere med selv de "bedste" knald-tilbud på kørekort.

Hos JAPI Trafikskole foregår teoriundervisningen i lyse lokaler, - afslappet og med gratis the, kaffe, vand og kakao.

Teorilokalerne ligger centralt i Pilegårdskvarteret på Kongelundsvej 326. Bus 33 holder lige ud for døren (se kort her).

Køretimerne starter fra teori­lokalerne, din bopæl eller andet sted afhængigt af dig og ruten for dagens lektion.

Et normalt teorihold kører over 8 undervisningsaftener, én gang om ugen så vi kan nå praktisk kørsel på vej mellem teorilektionerne som loven foreskriver. Jeg gør altid hvad jeg kan for at mine elever kommer hurtigst muligt igennem forløbet, men jeg sender aldrig nogen til prøve uden at de er klar til at sidde alene med ansvaret bag rattet!

En forceret køreuddannelse hvor vigtige færdigheder ikke er tilstrækkeligt opøvet, vil med alt for stor sandsynlighed føre til, at køreprøven ikke bestås! Med andre ord lover jeg hverken guld og grønne skove eller tilbyder "Turbo hold".

Bestå eller forstå...?!

Der skal læres mange ting som fra Transportministeriets side er nøje fastlagt i en undervisningsplan der skal føre til, at du får kørekort. Mit mål er ikke blot at du skal bestå en køreprøve, men også at du skal opnå en reel sund forståelse for de farer der er forbundet med at køre bil.

At lære skal være sjovt, og "formaninger" bliver altid leveret med et glimt i øjet. Der er afsat tid i forløbet til ekstra teoriprøver der gennemgås i teorilokalet. I bilen har jeg ry for at udvise stor tålmodighed og være rolig i selv de mest stressede situationer.

Jeg er formand i Amager Kørelærerforening, - og så er jeg naturligvis medlem af Dansk Kørelærer Union.

Er du klar?

JAPI T.E.C © 2024